YOGA

Yoga’en har mange former.

Her på klinikken byder vi på…

Yin yoga, Vinyasa yoga, Gravid yoga

BOOK TID

genskab din kropsbevidsthed

Det bedste fra Yoga verdenen hos Randers Osteopati

Yoga i nutidens moderne verden er en mental og fysisk praksis, der hjælper med at lindre spændinger og opbygge styrke, der er nødvendig for at understøtte vores velbefindende i vores hverdag. Med en kombination af vejrtrækningsteknikker (pranayama) og positionering af vores kroppe i bestemte stillinger (asanas) enten ved hjælp af passive og dynamiske teknikker, så forsøger vi at hjælpe kroppens “selvbevidsthed”. Teknikkerne giver os mulighed for at fokusere på kropsbevidstheden i et forsøg på at påvirke kroppens naturlige mekanismer til at fungere på den mest optimale måde for et sundere liv.

Fordele ved yoga inkluderer bl.a. forbedret:

  • Kropsholdning
  • Balance
  • Koordination
  • Bevægelse
  • Styrke
  • Mental overskud

Hos Randers Osteopati vil de dygtige yoga instruktører altid forsøge at imødekomme den enkeltes situation bedst muligt. Dette gøres ved at tilpasse øvelserne til det pågælgende niveau hver deltager befinder sig på, hvilket på den måde vil give alle deltagere bedst muligt udbytte af yoga-timen.

 

“Yoga er for alle, og henvender sig til alle fra store til små, mænd og kvinder. Fælles for alle deltagere er typisk, at de nyder genforeningen med deres kropsbevidsthed og at blive klogere på mange af kroppens signaler.”
Randers Osteopati

Mærk godt efter

Hvad er intentionen bag Yoga

Hos Randers Osteopati byder vi på både dynamisk Vinyasa flow-yoga og mere passive Yin-yoga hold på alle niveauer. Der vil være både “generelle” og mere “målrettede” hold for bestemte områder af kroppen, som typisk har brug for lidt ekstra opmærksomhed.
Du vil som klient blive vejledt af både yoga instruktørerne selv og klinikkens behandlere i forhold til, hvilke hold vil være det/de mest passende for dig og din problematik, hvis det bliver aktuelt.
Holdene afholdes i små eksklusive grupper med max 6-8 personer i de skønne nyrenoverede lokaler hos Randers Osteopati.

VINYASA FLOW
Vinyasa yoga er baseret på en dynamisk energigivende sekvens af koordinerede bevægelser og stillinger, der flyder i harmoni med åndedrættet. Den fysiske bevægelse sammen med åndedrættet er med til at forbedre udholdenhed, fleksibilitet, styrke i muskler og knogler, stabilitet og balance – samtidig med at stressniveauet sænkes! Det rolige, kontrollerede åndedræt under øvelsen gør det muligt at facilitere det parasympatiske nervesystem og derigennem fremme stressreduktion. Hver dag bygger vores bevægelser, statiske arbejdstillinger, mental stress og spændinger op i vores sind og krop. Vinyasa flow er med til at skabe en lindring i disse spændinger og hjælpe med at styrke kroppen som en samlet enhed.

YIN YOGA
Yin er inspireret af traditionel gammel kinesisk medicin og baseret på at holde stillinger sammen med en kontrolleret vejrtrækning, der tillader dyb frigivelse af spændinger i kroppen, hvilket fremmer bevægelse og transport af væske i og omkring muskler, organer og led. Både åndedrættet og stilheden faciliterer det parasympatiske nervesystem, som regulerer puls, blodtryk og stimulerer fordøjelses- og reproduktionssystemet. I vores daglige liv kan stagnation og spændingsopbygning skyldes fysiske og psykiske virkninger fra fx sport, manuelt hårdt arbejde, generelt manglende bevægelse eller fx kompensationsmønstre på grund af skade, efter operation, hormonelle ændringer og sygdomme.

GRAVID YOGA
Jordemoder Sanne fra Randers Jordemoderhus arbejder nærværende og fokuseret med at bevare og udvikle din krops smidighed samt styrke og udvikle din kropsbevidsthed under graviditeten. Sanne har stor erfaring med arbejdet indenfor graviditet og fødsel, hvilket også afspejles i hendes yogaundervisning. Efter hvert yogahold vil der være tid til at vende et graviditets relateret emne med jordemoderen.
Alle gravide er velkommen – uanset hvor langt i graviditeten du er.

Det bedste fra yoga

Yin yoga, Vinyasa yoga og Gravid yoga hos Randers Osteopati

Kontak klinikken allerede i dag

Vanessa Harding

Yoga instruktør

“Yoga hero”, leeds (uk)

“Dalgas Yoga”, københavn

begge uddanelser med “angela jervis READ” som underviser.

KONTAKT

Mail: Vanessa@randersosteopati.com
Tlf: +4561128263

Sanne Christensen

Autoriseret Jordemoder

autoriseret sygeplejerske

Certificeret gravidyogalærer

KONTAKT

Mail: Sanne@randersosteopati.com
Tlf: +4527623544