YOGA
Yin, Vinyasa, Hatha yoga…
Få genskabt kontakt til krop og sind og find din indre ro med redskaber fra yogaens univers.
genskab din kropsbevidsthed
Det bedste fra Yoga verdenen hos Randers Osteopati
Yoga i nutidens moderne verden er en mental og fysisk praksis, der hjælper med at lindre spændinger og opbygge styrke, der er nødvendig for at understøtte vores velbefindende i vores hverdag. Med en kombination af vejrtrækningsteknikker (pranayama) og positionering af vores kroppe i bestemte stillinger (asanas) enten ved hjælp af passive og dynamiske teknikker, så forsøger vi at hjælpe kroppens “selvbevidsthed”. Teknikkerne giver os mulighed for at fokusere på kropsbevidstheden i et forsøg på at påvirke kroppens naturlige mekanismer til at fungere på den mest optimale måde for et sundere liv.
Fordele ved yoga inkluderer bl.a. forbedret:
- Kropsholdning
- Balance
- Koordination
- Bevægelse
- Styrke
- Mental overskud
Hos Randers Osteopati vil de dygtige yoga instruktører altid forsøge at imødekomme den enkeltes situation bedst muligt. Dette gøres ved at tilpasse øvelserne til det pågælgende niveau hver deltager befinder sig på, hvilket på den måde vil give alle deltagere bedst muligt udbytte af yoga-timen.
“Yoga er for alle, og henvender sig til alle fra store til små, mænd og kvinder. Fælles for alle deltagere er typisk, at de nyder genforeningen med deres kropsbevidsthed og at blive klogere på mange af kroppens signaler.”
Randers Osteopati



Mærk godt efter
Hvad er intentionen, og hvad byder de forskellige former for Yoga på?
Hos Randers Osteopati byder vi på både dynamisk Vinyasa flow-yoga og mere passive Yin-yoga hold på alle niveauer. Der vil være både “generelle” og mere “målrettede” hold for bestemte områder af kroppen, som typisk har brug for lidt ekstra opmærksomhed.
Du vil som klient blive vejledt af både yoga instruktørerne selv og klinikkens behandlere i forhold til, hvilke hold vil være det/de mest passende for dig og din problematik, hvis det bliver aktuelt.
Holdene afholdes i små eksklusive grupper med max 6-8 personer i de skønne nyrenoverede lokaler hos Randers Osteopati.
VINYASA FLOW
Vinyasa yoga er baseret på en dynamisk energigivende sekvens af koordinerede bevægelser og stillinger, der flyder i harmoni med åndedrættet. Den fysiske bevægelse sammen med åndedrættet er med til at forbedre udholdenhed, fleksibilitet, styrke i muskler og knogler, stabilitet og balance – samtidig med at stressniveauet sænkes! Det rolige, kontrollerede åndedræt under øvelsen gør det muligt at facilitere det parasympatiske nervesystem og derigennem fremme stressreduktion. Hver dag bygger vores bevægelser, statiske arbejdstillinger, mental stress og spændinger op i vores sind og krop. Vinyasa flow er med til at skabe en lindring i disse spændinger og hjælpe med at styrke kroppen som en samlet enhed.
YIN YOGA
Yin er inspireret af traditionel gammel kinesisk medicin og baseret på at holde stillinger sammen med en kontrolleret vejrtrækning, der tillader dyb frigivelse af spændinger i kroppen, hvilket fremmer bevægelse og transport af væske i og omkring muskler, organer og led. Både åndedrættet og stilheden faciliterer det parasympatiske nervesystem, som regulerer puls, blodtryk og stimulerer fordøjelses- og reproduktionssystemet. I vores daglige liv kan stagnation og spændingsopbygning skyldes fysiske og psykiske virkninger fra fx sport, manuelt hårdt arbejde, generelt manglende bevægelse eller fx kompensationsmønstre på grund af skade, efter operation, hormonelle ændringer og sygdomme.
HATHA YOGA
Hatha yoga er den mest udbredte yogaform i vesten som består af yogastillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pranamaya) og meditation (dhyana). ”Ha” står for ”sol” og ”tha” står for ”måne” som betyder afbalanceringen af kroppens aktive / varme (sol) og passive / kolde (måne) energier. Faktisk har hatha yoga først kun været en indledning og forberedelse til Raja Yoga (mental yoga), men har udviklet sig til en selvstændig yogaform som stræber efter at bevare kroppens fysiske og mentale helbred.
Hatha yoga har til formål at få kontrol over den fysiske krop, som gavner meditationsprocessen ved at finde og aktivere kroppens chakraer.
Igennem yogastillinger bliver hjertet åbnet op til kanalisering af energi og vibrationer der kører igennem rygsøjlen, som er hovedkanalen for chakraer. I starten af hver undervisningstime bliver der fokuseret på forskellige åndedræts, bevidstheds og meditations teknikker. Åndedrættets flow har en stor betydning i guidningen gennem de forskellige stillinger.
Hatha yogaformen foregår i et langsommere tempo, hvor de enkelte stillinger ofte holdes i fem eller flere vejrtrækninger. Fokus er på de enkelte yogastillinger, som virker udrensende og skal udføres i den rette kropsholdning. I løbet af undervisningen er der fokus på hver individuel deltager. Dette gør det muligt for deltagerne at lære udførelsen af
øvelserne præcist og medfører at de får det maksimale ud af deres træning. Yogatimen følges af behagelig baggrundsmusik og afsluttes med afspændingen, som er en meget vigtig del af yogaen for at få fuldt udbytte. Under afspændingen er man vågen og bevidst, afslappet og i fuldkommen overgivelse på én gang. Det er her, man høster frugterne af sit fysiske arbejde i de forskellige stillinger og lader hele sit system restituere.
Det bedste fra yoga
Yin yoga, Vinyasa yoga, Hatha yoga hos Randers Osteopati
Kontak klinikken allerede i dag

Vanessa Harding
Certificeret Yoga instruktør
Vinyasa (200 timer) + Yin (50timer) + Trauma informed yoga (50timer)
UDDANNELSE
- Yoga Hero, Leeds, England.
- Dalgas Yoga, København.
- *Begge uddannelser er med Angela Jervis Read som underviser.
- “Trauma Informed Course” med Angela Jervis Read som underviser.
KONTAKT
Mail: Vanessa@randersosteopati.com
Tlf: +4561128263

Beatrix E. Fisker
Certificeret Hatha Yoga & STOTT PILATES® instruktør.
UDDANNELSE
- Natural Balance Pilates Studio, Danmark
- Yoga Alliance, Ashram Yoga, Budapest
KONTAKT
Mail: Beatrix@randersosteopati.com
Tlf: +4560763656